I går underviste jeg det sidste hold på Tranevej 16, det var ikke lige den afslutning jeg havde håbet på. Det ville have været fantastisk med en stor juleafslutning, som vi plejer, for både voksne og for børnene, men sådan skulle det ikke være. Det må vi gøre næste år, når det kan lade sige gøre.
Har så mange gode oplevelser og gode minder fra de sidste 11-12 år. Jeg har grint, svedt og grædt på de der gule måtter og endda samlet en lort op i afløbet i badet, hvilket ikke var en god start på en helt almindelig tirsdag i december måned. Det er en helt anden historie og den skyldige er aldrig blevet fundet.
Det er ret utroligt hvad vi har kunne gøre i nogle lokaler i NordVest, især hvis man kigger på hvilke forudsætninger vi havde til at starte med. Vi har ikke haft en sortbælte, som har kunne give os guidance i vores undervisning eller træning, men alligevel formåede vi at skabe 40 europamestre, 8 verdensmestre, vinde bronze til ADCC og meget meget mere. Lige fra hvidt bælte til sortbælte VM.
Har mødt virkelig mange forskellige typer mennesker i klubben, men alle sammen var vi ens, når vi var på måtten, hvilket har gjort det til et helt specielt sted.
Der var nogle fede ture ud i verden for at deltage i konkurrencer. Husker det EM, hvor vi var rigtig mange afsted og havde folk på måtterne 4-5 dage i træk, hvor jeg ikke lavede andet end at løbe op og ned af tribunerne for at coache folk. Mange gange nåede jeg lige at sætte mig ned, og så var der en som sagde du skal ned til måtte et eller andet. Var helt færdig da det endeligt var min egen tur til at stå på måtten, men fuck det var en fantastisk tur 🙂
Jeg håber at jeg har har været med til at have gjort en lille forskel for mennesker som er kommet i klubben gennem årene, og vil være med til at gøre en forskel i fremtiden.
På Tranevej nåde vi at give 23 sortbælter, hvilket i sig selv er ret fantastisk, hvis man kigger på, hvor få der er i hele DK. Tror jeg fik alle billederne med 🙂
Har mødt en masse fantastisk mennesker igennem klubben, som jeg er glad for at kunne kalde mine venner. Der var ikke plads til jer alle sammen
Det bliver lidt vemodigt at skulle sige farvel til Tranevej, et sted hvor jeg har brugt utroligt mange timer de sidste mange år. I nogle år var jeg der fra 7-8 om morgen til 20-21 om aften, så det bliver lidt mærkeligt ikke at skulle tage der ind, men når noget slutter, så starter der altid noget nyt og det ser jeg virkeligt frem til at skulle dele det med jer alle sammen i 2021.
Vi har været med til at sætte standarden for BJJ i DK i de sidste 17 år, lad os sammen sætte standarden i fremtiden.
Vi ses på måtten!!!
Her er lidt af hvert fra Tranevej og ude i verden